22. "I have a few observations..."

Det betyder Åbenkirke for mig... En personlig fortælling i en del afsnit om tro, fællesskab og modet til at starte forfra.

Nogle gange er noget bare meme-værdigt. "I have a few observations..." blev en af dem for os i Åbenkirke.

En af de coaches, vi opsøgte for at hjælpe os med at se os selv i et nyt og mere selvkritisk lys, fortalte os en historie om et besøg i en kirke, som havde bedt ham give nogle gode råd. Den lokale præst spurgte, om coachen havde observeret noget, der gav anledning til forslag om ændringer. Den følgende del af historien startede med coachens ydmyge replik: "I have a few observations," men fortsatte med den mest sønderlemmende, dog ærlige og velmente kritik: "Dette er nok den mest uvenlige kirke, jeg nogensinde har været i, og det skyldes helt sikkert, at du er den mest uvenlige præst, jeg nogensinde har mødt."

Herefter var memet skabt i vores lederteam, og det blev brugt hver gang, vi evaluerede og gav feedback til hinanden. "I have a few observations." Så er der lagt i kakkelovnen! Brace for impact!

Men naturligvis altid med reference til den ærlige og velmente ånd, som vi oplevede fra vores coach.

Virkeligheden er, at når en evaluerende kultur mangler i et miljø, opstår en anden form for destruktiv hårdhed. En hårdhed, der nægter at tage medansvar, som ikke investerer sig selv, men i stedet distancerer sig og passivt observerer, mens de samme fejl gentages igen og igen. Tavshed, Ikke af kærlighed men af frygt. Men uanset hvad man frygter, er resultatet lige destruktivt for organisationen og for hvert individ, der har sin gang der.

Manglende evalueringskultur betyder manglende læring. Den, der ikke lærer af sine fejl, er dømt til at gentage dem. Om og om igen. Den, der gentager de samme fejl, bliver enten apatisk eller brænder ud. Begge dele er en ulykke.

Er der områder, som er for følsomme til at kunne evalueres?

Kan man evaluere talerens valg af emne, skriftsteder, illustrationer, påklædning eller gestik? Sangernes pitch? Lovsangslederens sangvalg eller placering på scenen?

Hvis disse ting ikke kan evalueres, vil der før eller siden indsnige sig enten en brutal ligegyldighed over for tingenes tilstand, eller vi ender med at fryse hinanden ude uden begrundelse. Bare fordi. Opsparede og indestængte evalueringer skaber afstand mellem os, mens løbende, konstruktiv evaluering skaber ægte fællesskab.

Det mest barmhjertige, vi kan gøre, er altid at tage medansvar for hinanden. At bære hinandens byrder. At risikere at såre hinanden, fordi den varige relation betyder mere for os end ubehaget ved at åbne vores mund og hjerte for en anden.

Den, der evaluerer på en ærlig måde, viser sine kort. Man bliver selv eksponeret. Det er ikke kun den evaluerede, der er sårbar. Også den, der risikerer at få sine observationer forkastet, er sårbar.

Den rigdom af fællesskab, kirker går glip af, når de undlader at evaluere, er enorm. Åbenkirke er langt fra perfekt. Langt fra. Derfor ved vi, at vi har desperat brug for en lærende kultur. Årlige evalueringer af medarbejdere og teams. Løbende medarbejdersamlinger året igennem, der understreger, at vi sammen ved mere end hver for sig.

Intet bygger teams som ærlig evaluering.

Ingen kanindræberkurser eller vildmarksture kan skabe den samme enorme "rush", som det at gøre hinanden bedre og tage medansvar for hinanden. Jesus selv havde det med at kalde ting ud, som han så, og risikerede at miste venner. "Vil I også forlade mig?" citerer Johannes ham for at sige i en presset situation.

Dette er jo gammel visdom, som vi allerede finder i Salomons ord: "Kærlighed, der irettesætter, er bedre end passiv kærlighed. Det er bedre at få kritik fra en ven end skulderklap fra en fjende." (Ordspr. 27:5-6).

Kan du leve med den grad af tillid til det team af mennesker, du har omkring dig? At de har lov til at irettesætte uden, at du går i forsvarsposition? Kan du lytte og søge mere refleksion, selv når alt indeni dig skriger efter at give igen eller starte en forsvarstale?

Rick Warren sagde i et interview om håndtering af kritik, at han mente at være klogere end mange af sine modstandere. For han havde gjort det til en bevidst handling altid at lytte til kritikken for at lære det, han kunne af den, i modsætning til mange af modstanderne, som kun lyttede for at finde pauser, så de kunne gentage sig selv og deres anklager.

Enhver kan kritisere andre. Det kræver intet af et menneske. Det ligger så dybt i os at finde svinehunden frem og så bare lade den gø af alle de andre hundehoveder. Problemet er naturligvis, at al den gøen absolut intet tilfører dig og dit team. I bliver ikke bedre af at kritisere andre. Med stor sandsynlighed bliver I ringere, for ofte bruger man kritik af andre til at cementere ens eget uholdbare ståsted.

I have a few observations – vi bliver alle bedre, når vi ikke bare tåler feedback, men ligefrem lærer af den.